Stepping Taekwondo Klub

Vi er dedikerede til at levere kvalitetskampsport til familier og enkeltpersoner. Ved at træne taekwondo, får vi stærkere kroppe, stærkere sind og stærkere familier. Kampsporten er en fremragende familieaktivitet for både børn og voksne. Forskning har vist, at kampsport kan hjælpe børn med at udvikle bedre selvtillid, selvdisciplin, koncentration og koordination.

Stepping Taekwondo Klub er et lille socialt træningsfællesskab, hvor vi støtter, hjælper og inspirerer hinanden i vores personlige kamp, for at blive dygtige og ansvarlige Taekwondo-udøvere. “The Taekwondo Spirit” hvor man hjælper hinanden og viser respekt og tålmodighed over for sine Taekwondo-venner gør, at der er plads til alle. Børn og voksne får mere selvtillid, fordi de overvinder deres grænser, lærer at fordybe sig og lærer selvforsvar.

Vi består af et imødekommende trænerteam sammensat af forældre og dygtige DIF uddannede trænere. Vi arbejder hele tiden på at skabe et fællesskab med stærke og sunde værdier, hvor udvikling af børn, unge og voksne er i højsæde. Igennem dialog med forældre ønsker vi at få det bedste resultat for børnene. Vi er derfor glade, når forældre engagerer sig i klubben, støtter deres børn under træningen og hjælper til ved arrangementer, da fællesskab og familie pludselig får en meget større betydning. Det er ikke kun træning for børn og unge, vi lægger vægt på, men at hele familien engagerer sig.

Hvad er Taekwondo
Taekwondo er en koreansk kampsport med mere end 2000 år gamle rødder.
I taekwondo anvendes mest slag, spark og blokeringer mod slag.
Taekwondo er en alsidig sport, hvor du udvikler smidighed, styrke, hurtighed, koordination og meget mere. Det er også en sport, hvor der lægges vægt på det mentale, herunder ikke mindst selvdisciplin og respekt for andre.
Taekwondo er også godt kammeratskab og mange sjove oplevelser.

Hvad kan Taekwondo give mig?
Du kommer i god form, både fysisk og mentalt. Du bliver hurtig og smidig.
Du får styrket din selvtillid og selvdisciplin, og ikke mindst får du en masse nye kammerater og mange spændende oplevelser mm. TKD har så mange elementer og discipliner (grundteknik, kamp, teknik, selvforsvar mm.), at du helt sikkert finder interesse i sporten.

Vidste du

Stepping Taekwondo Klub tilbyder:
Selvforsvar
Kampsport
Tekniktræning
God fysisk form
Smidighed, balance og styrke
Selvdisciplin og selvtillid
Kammeratskab og nye venner
Stævner
Sociale arrangementer

Hvordan opnår du det sorte bælte?
Hvis du vedligeholder din træning og hele tiden stræber efter at blive bedre, kan du opnå dit sorte bælte på 5-6 år. Men det kræver, at du arbejder hårdt, er engageret og målrettet.

Klubben er medlem af Dansk Taekwondo Forbund (DTaF)
Alle gradueringer i Stepping Taekwondo Klub er godkendt af Danske Taekwondo Forbund, hvilket betyder at dine bæltegrader er gældende i hele verden. Alle medlemmer betaler 250 kr. om året i licens. Beløbet er indregnet årskontingentet. Derudover kan du også deltage i alle forbundets arrangementer (kurser, stævner, lejre m.m.).

Hvad er elektronisk pas?
I Dansk Taekwondo Forbund får du et et elektroniske pas, med oplysninger om dine gradueringer og kurser m.m. 

Hvor får jeg mere info?
Du er altid velkommen til at tage en uformel snak med din instruktør ellers kan skrive en mail info@steppingtaekwondo.dk